04 maj 2010

Anden iteration

Ved at bruge MVC fra starten har vi sikret at koden er let at udbygge og ansvarsområder for de enkelte klasser er tydeligt definerede. For at begynde at skabe en egentlig tilebaseret verden lavede vi en level klasse som kunne håndtere flere statiske tiles, hvis funktion er at styre hvorvidt de kan betrædes, og derudover hvilken type de er (græs/sten/træ osv). Derudover ønskede vi at sikre at det var let at lave nye levels uden at ændre direkte i koden, ved at loade dem fra en xml-fil. MoveableModel klassen måtte derfor udbygges således at man ikke kan bevæge sig hen på en tile som ikke kan betrædes.
Tilslut tilføjede vi View klasser som kunne vise vores kort således som det var defineret i et Level objekt, og lavede en klasse som kan vise vores nye MoveableModel. Dermed havde vi nu et simpelt grafisk interface, hvor vi kunne følge vores bevægelige objekt idet vi interagerede med det gennem tastaturet.
Til næste iteration besluttede vi at det nu var på tide at få fjender på banen, og evt. et begyndende kampsystem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar