12 april 2010

Tidlige overvejelser

Vi har gjort os nogle overvejelser i forbindelse med spillets udformning og ydre apparition - forestillinger omkring, hvordan det endelige produkt kunne blive.

Interfacet skal bestå af tiles, der hver især er 32x32 pixels. Selve scenen måler 1034 pixels i bredden, hvilket svarer til 32 tiles, og 385 pixels i højden dvs. 12 tiles. Brugen af tiles gør bevægelsen, interaktionen og udformningen af spillemiljøet mere håndgribelige i en programmeringsproces.

Hele scenen er som udgangspunkt synlig, så vi har fravalgt brugen af scrolling.

Eksempel på ét tile:




Bevægelse i spillet foregår fra tile til tile, hvorpå playeren kan interagere med objekter og fjender. Fjenderne skal gå tilfældigt rundt på banen og desuden have ”line of sight”, samt et ”detection-area”, så det bliver muligt at lytte på, hvor de skal finde og følge playeren. De skal også have en logisk fornemmelse af, hvordan de lettest muligt kommer hen til playeren. Dette kaldes path-finding, som er en del af den nødvendige programmering af fjendernes AI.

Man skal stå stille for at kunne kæmpe, hvilket reducerer det store antal af animationer, som ellers havde været nødvendige. Kommer playeren indenfor fjendens line-of-sight, vil fjenden automatisk angribe.

Hvis playeren bliver angrebet og tager skade, vil dette blive visualiseret i form af en bar nederst på scenen. Ligeledes vil man kunne se en bar over, hvor mange skud man har tilbage. Over tid vil man reproducere de tabte hitpoints fra angrebet. Det eneste der til gengæld begrænser muligheden for at skyde, vil være en "cool down"-funktion, som resulterer i en påkrævet pause, efter endt skudsalve.

Vi har besluttet at benytte grafik fra tidlige Zelda-spil i vores projekt, da vi dermed får mulighed for at fokusere mere på udformningen af selve koden. Indtil videre har vi fundet animationer af Zelda-helten ”Link”, som vil lette en besværligt animationsproces. Det grafiske udtryk vil dog ikke blive en direkte kopi af Zelda universet, da vores mål er at sætte vores eget præg på det endelige resultat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar